Tuesday Nov 05, 2024
Byplanlab podcast: Mad, markedskræfter og masseproduktion
Hvis du går en tur ind i et dansk supermarked, vil du - med undtagelse af grødris og koldskål – møde de samme madvarer året rundt. Alt er tilgængeligt, alle steder fra og til hver en tid.
Maden er blevet indlemmet i en evig utømmelig strøm af forbrugsvarer, det er blevet til en fødevare fremfor for mad og smag der knytter sig til de steder den er produceret. Det betyder transport over lange afstande, distance fra forbruger til producent og tvivlsom kvalitet af fx bær, der ikke længere modnes under solen.
Kan det overhovedet lade sig gøre at få mennesker til at prioritere lokal mad, selv at deltage i dyrkningen og værdsætte sanselighed og kvalitet i hverdagens måltider.
Kan det blive muligt at dyrke mad tæt på og i byerne og hvordan skalerer vi kvarters-projekter med stærke lokale (og frivillige) kræfter til et volumen, der bidrager med mere end en god historie ved spisebordet?
Hvilken rammer skal der planlægges for, hvis vi skal have mad, der er af høj kvalitet og som ikke har unødige konsekvenser for klimaet.
Lyt med når Ida Bigum fra Gehl Architects og Niels Heine Kristensen fra RUC snakker med direktør i Dansk Byplanlaboratorium Tina Saaby om foodscapes, lokal madproduktion og sanselighed i vores mad.
Podcasten er optaget foran et live publikum i Byplanlabs lokaler i København.
Comments (0)
To leave or reply to comments, please download free Podbean or
No Comments
To leave or reply to comments,
please download free Podbean App.